Er du vores nye medarbejder til teknisk support i Customer Service?

Brænder du for at give god kundeservice og gøre lidt ud over det sædvanlige, og kan du give den rette tekniske support til vores kunder? Så er det dig, vi mangler til vores Customer Service team hos CeramicSpeed i Holstebro.

Hvem er vi?
CeramicSpeed er en produktions- og videns virksomhed, hvor vi prioriterer både faglig og personlig udvikling højt. Hos os vægtes samarbejde, fleksibilitet og en åben atmosfære – vi tror på, at trivsel og engagement skaber de bedste resultater. Hos os mødes du altid af et smil på læben, en hjælpende hånd og en lyst til at finde løsninger sammen. Vi værdsætter det sociale fællesskab og lægger vægt på, at vores arbejdsplads både er effektiv og et sted, hvor det er sjovt at være.

Din rolle:
Du vil blive vigtig del af vores Customer Service team fra dag ét. Du vil få dine egne ansvarsområder, hvor du blandt andet skal supportere på kundehenvendelser vedrørende cykeltekniske spørgsmål, på både livechat, mail og telefon, i samarbejde med en kollega. Derudover vil du indgå i teamet og udføre Customer Service opgaver, såsom ordrehåndtering på B2B og B2C ordrer, returordrer, samt support på kundehenvendelser og salg. Du vil få gode muligheder for at påvirke og udvikle din egen arbejdsdag.

Vi sørger for grundig oplæring, og du bliver en del af et stærkt team på i alt 6 medarbejdere, der alle har stor erfaring inden for deres felt. Vi vægter samarbejdet internt i afdelingen højt, dækker ind for hinanden og hjælper på tværs i spidsbelastningsperioder.

Du vil referere ind til vores Customer Service Manager.

Dine primære opgaver vil være:

  • Cykelteknisk support via mail samt telefon
  • Warranty /garantisager
  • Supportere på vores livechat
  • Kundeservice i vores interne salgsteam – Customer Service
  • Ordrehåndtering - B2B og B2C ordrer
  • Returordrer

Hvem er du?
Vi leder efter en person, som har en cykelfaglig baggrund – enten som cykelmekaniker eller blot som interesse med et bredt cykelkendskab, hvor du kender komponenter og alt det tekniske på en cykel.

Vi forestiller os, at du:

  • Kommunikerer flydende på dansk og engelsk i skrift og tale - andre europæiske sprog vil være et plus
  • Har kendskab til Outlook og D365 Dynamics (ikke et krav, men vil være et plus)
  • Vægter god kundebetjening/service højt og kommunikerer positivt
  • Brænder for salg og er resultatorienteret
  • Sætter ordentlighed og ansvarlighed højt
  • Er udadvendt og god til at samarbejde

For at blive en succes i rollen skal du være motiveret af at give kundeservice på et højt teknisk niveau, samt give kunderne en service ud over det sædvanlige.

Vi tilbyder
Vi er en virksomhed med et unikt brand og høje ambitioner. Vi er lokal forankret, men en stor spiller på det globale marked. Du vil komme til at arbejde sammen med kompetente og engagerede kolleger i en uformel og flad organisation.

Vores lønpakke inkluderer bl.a. pension, motion i arbejdstiden og en god sundhedsordning. Derudover har vi en god kantineordning med fokus på sundhed, et fitnesslokale samt muligheden for overnatning ved behov i et af vores gæstehuse, der ligger ved kontoret. Vi er en 100% nikotinfri arbejdsplads.

Jobbet er på vores hovedkontor i Holstebro. Ved behov er der mulighed
for at arbejde hjemmefra 1-2 gange om ugen.

Ansøg nu
Du ansøger ved at sende os din ansøgning og CV pr. mail til job@ceramicspeed.com med emnefeltet ”Teknisk Support” og indikerer, hvor du har set jobopslaget henne.

Ansøgningsfrist er snarest muligt.
Vi holder samtaler løbende, og stillingen vil blive besat, når vi har fundet den rette kandidat.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mette Kirstine Ø. Josephsen på mail mkj@ceramicspeed.com.


Om CeramicSpeed
CeramicSpeed blev grundlagt i 2004 og er nu en af verdens førende producenter af keramiske lejeprodukter til cykelindustrien og industrielle applikationer. Vi har mere end 20 års erfaring med at udvikle lejer med ekstremt lav friktion og uovertruffen holdbarhed. Alle vores produkter er håndlavede i Danmark.

Vi er førende indenfor vores felt og har en forretningsmodel, som gør både produktsortiment, kvalitet og kundeservice unikt på markedet.

For yderligere information besøg: www.ceramicspeed.com