Køkkenassistent på deltid

Er du vores nye køkkenassistent til vores hovedkontor i Holstebro, så læs mere her. Sætter du en ære i dit arbejde, kan arbejde effektivt og serviceminded? Måske du endda har nogle gode ideer til menukortet?
Så kan det være dig, vi lige nu søger til vores køkkenteam.

I samarbejde med det øvrige køkkenteam er din vigtigste opgave at sikre, at vores medarbejdere hver dag får en lækker madoplevelse i vores kantinen, som dagligt bespiser ca. 70 medarbejdere.

Du vil indgå i teamet som daglig sparringspartner til vores Kitchen manager. Det er derfor en fordel, hvis du har flair for at lave mad, men ikke et krav.

Du værdsætter en god atmosfære og vil sammen med resten af teamet (2 medarbejdere i køkkenet og 3 medarbejdere i rengøring) bidrage med god og positiv energi til hele virksomheden.


Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Hjælpe til med madlavning
  • Oprydning i køkkenet
  • Opvask
  • Daglig rengøring i køkkenet og spise område

Vi forventer, at du:

  • Har lyst og mod på at arbejde i kantine
  • Er serviceminded, imødekommende og smilende
  • Har blik for de små detaljer, som giver de gode oplevelser
  • Er selvstændig og kan drive dine egne opgaver
  • Fleksibel og evner at arbejde under pres
  • Er en teamplayer, der har ja-hatten på, når du er på arbejde
  • Er en god kollega med fokus på et godt fællesskab

Du tilbydes:

  • Deltidsstilling, 5 dage a 4 timer – i alt 20 timer om ugen
  • Mandag til torsdag fra kl. 9.00-13.00, fredag kl. 8.00-12.00
  • God mulighed for oplæring
  • En arbejdsplads med fokus på medarbejdertrivsel og godt sammenhold
  • Søde kollegaer, der værdsætter dit arbejde.

Om os

CeramicSpeed er en sund virksomhed med entreprenørånd. Vi er i vækst og tæller nu over 100 ansatte fordelt på lokationer i Europa, USA og Asien. Vi har et unikt brand med høje ambitioner. Vi er en lokal virksomhed, men en stor spiller på det globale marked.  

Du kommer til at arbejde med kompetente og engagerede kolleger i en uformel og flad organisation.

Vi er en 100% røgfri arbejdsplads.

Lønpakken inkluderer pension, motion i arbejdstiden, sundhedsordning og en række andre gode personalegoder.  

Ansøg stillingen nu

Send din ansøgning og CV pr. mail til job@ceramicspeed.com

Tiltrædelse efter aftale. Vi holder samtaler løbende, og stillingen vil blive besat, når vi har fundet den rette.

Ved spørgsmål til stillingen, kontakt CFO Heidi Fly HFC@ceramicspeed.com


Om CeramicSpeed

CeramicSpeed blev grundlagt i 2004 og er nu en af verdens førende producenter af keramiske lejeprodukter og optimerede drivechain til cykelindustrien. Vi har mere end 18 års erfaring med at udvikle lejer med ekstremt lav friktion og uovertruffen holdbarhed. Alle vores produkter er håndlavede i Danmark.

CeramicSpeed er underleverandør til nogle af verdens største og mest prominente high-end cykelproducenter. Produkterne bliver desuden distribueret i mere end 50 lande, og vi er det foretrukne brand blandt mange af World Tour Teams, samt en lang
række af verdens bedste triatleter.  

I 2008 tilføjedes det selvstændige industriselskab CeramicSpeed Bearings, med fokus på kunder i industrien. Kerneområdet er keramiske kuglelejer med unikke egenskaber på levetid, friktion mv. Det giver kunderne store økonomiske fordele i forhold til traditionelle lejer. Samlet ændrer dette måden at tænke vedligeholdelsesplanlægning på. Vi er førende indenfor vores felt og har en forretningsmodel, som gør både produktsortiment, kvalitet og kundeservice unikt på markedet.  

Mens virksomheden fortsætter med at vokse i alle dele af verden, forbliver vores kultur og værdier dybt forankret i vores historie. Hvert år finder vi tid til at være sammen på den danske måde. Vi cykler sammen, vi griner, og vi fortæller historier fra landevejen.

For yderligere information: www.ceramicspeed.com