Customer Service & Sales Trainee

CeramicSpeed er en sund virksomhed med entreprenørånd. Vi er i vækst og tæller nu over 100 ansatte fordelt på lokationer i Europa, USA og Asien. Vi har et unikt brand med høje ambitioner, og lige nu mangler vi den helt rigtige Customer Service & Sales Trainee til vores hovedkontor i Holstebro.

Drømmer du derfor om at arbejde med salg og kundeservice? Er du flydende i tysk og engelsk? Og ønsker du en stilling, hvor dine egne kvalifikationer og ønsker er med til at bane vejen for din karriere. Så er denne stilling måske lige den rette for dig.

I rollen som Customer Service & Sales Trainee bliver du tilknyttet til både vores Customer Service team og Sales team på i alt 11 medarbejdere. Du vil blive oplært af nogle af de bedste på deres felt i et 2-årig forløb, hvor du vil have rig mulighed for at påvirke og udvikle dig i rollen. I det første halve år vil du være i Customer Service, hvor du vil supportere med ordrer, bidrage med sublim support til vores kunder globalt og hjælpe med en bred vifte af klassiske back-office salgsopgaver. Herefter vil du fortsætte i et forløb i en mere kundevendt salgsrolle i vores EMEA sales team, hvor du bl.a. på sigt vil få salgsansvar for udvalgte B2B kunder.

Sammen vil vi skabe rammerne, udfordre dig og sørge for, at du får den relevante viden og erfaring, som er essentiel for din fremtidige karriere i en salgsrelateret
retning. Integritet og innovation en stor del af CeramicSpeed’s DNA, og det betyder, at du skal kunne tage ansvar og have lysten til at være en aktiv del af de forandringer, som hverdagen tilbyder.

Overordnet ansvarsområder:

Nogle af de opgaver du kommer til at varetage er:

  • Kundeservice i vores Interne salgsteam – Customer Service
  •  Ordrehåndtering - B2B og B2C ordrer
  • Supportere ved kundehenvendelser/ordrehåndtering via mail samt telefon
  • Kundeoprettelser – EMEA-dealers
  • Returordrer
  • Garantisager
  • Supportere på vores livechat
  • På sigt salgsansvar for udvalgte B2B kunder

Din primære arbejdsplads er på vores hovedkontor i Holstebro, men du skal beregne noget rejseaktivitet i løbet af året, da du vil få
mulighed for at deltage i kundebesøg samt messer i Europa.

 Din profil:

  •  Du har en kort videregående uddannelse, eller gerne anden erhvervserfaring
  • Du vægter god kundebetjening/service højt og kan kommunikere positivt
  • Du brænder for salg og er resultatorienteret
  • Du sætter ordentlighed og ansvarlighed høj
  • Du er udadvendt og god til at samarbejde og arbejde som et team
  • Gerne cykelkendskab og cykelinteresseret, men ikke et krav

For at kunne bestride stillingen, er det et krav, at du er flydende i dansk, tysk og engelsk. Andre europæiske sprog vil være et plus, men ikke et krav. Du skal ligeledes have kørekort.

Vi tilbyder

Vi er en lokal virksomhed, men en stor spiller på det globale marked.  Du kommer til at arbejde med kompetente og engagerede kolleger i en uformel og flad organisation.

Arbejdspladsen er 100% røgfri.

Lønpakken inkluderer pension, motion i arbejdstiden, kantineordnin, sundhedsordning og en række andre gode personalegoder.  

Søg stillingen

Send din ansøgning og CV pr. mail til job@ceramicspeed.com.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mette Kirstine Ørts Josephsen, Customer Service Manager på tlf. +45 7192 9194 / e-mail: mkj@ceramicspeed.com eller Jimmy Rusbjerg, Head of Sales på tlf. +45 2227 6420 / e-mail: jsr@ceramicspeed.com

Tiltrædelse er hurtigst muligt og efter aftale. Vi afholder løbende samtaler, og stillingen vil blive besat, når vi har fundet den rette kandidat. 

Om CeramicSpeed

CeramicSpeed blev grundlagt i 2004 og er nu en af verdens førende
producenter af keramiske lejeprodukter og optimerede drivechain til
cykelindustrien. Vi har mere end 20 års erfaring med at udvikle lejer med
ekstremt lav friktion og uovertruffen holdbarhed. Alle vores produkter er
håndlavede i Danmark.

CeramicSpeed er underleverandør til nogle af verdens største og mest
prominente high-end cykelproducenter. Produkterne bliver desuden distribueret i
mere end 50 lande, og vi er det foretrukne brand blandt mange af World Tour
Teams, samt en lang række af verdens bedste triatleter.  

I 2008 tilføjedes det selvstændige industriselskab CeramicSpeed Bearings, med fokus på kunder i industrien. Kerneområdet er keramiske kuglelejer med unikke egenskaber på levetid, friktion mv. Det giver kunderne store økonomiske fordele i forhold til traditionelle lejer. Samlet ændrer dette måden at tænke vedligeholdelsesplanlægning på. Vi er førende indenfor vores felt og har en forretningsmodel, som gør både produktsortiment, kvalitet og kundeservice unikt på markedet. 

Mens virksomheden fortsætter med at vokse i alle dele af verden,
forbliver vores kultur og værdier dybt forankret i vores historie. Hvert år
finder vi tid til at være sammen på den danske måde. Vi cykler sammen, vi
griner, og vi fortæller historier fra landevejen.

For yderligere information: www.ceramicspeed.com