Vil du have en fremtidssikret handelsuddannelse i en global virksomhed med entreprenørånd og et unikt brand? CeramicSpeed søger lige nu en engageret og struktureret indkøbselev til vores hovedkontor i Holstebro.
Hvem er vi?
CeramicSpeed er en produktions- og videns virksomhed, hvor vi prioriterer både faglig og personlig udvikling højt. Hos os vægtes samarbejde, fleksibilitet og en åben atmosfære – vi tror på, at trivsel og engagement skaber de bedste resultater. Hos os mødes du altid af et smil på læben, en hjælpende hånd og en lyst til at finde løsninger sammen. Vi værdsætter det sociale fællesskab og lægger vægt på, at vores arbejdsplads både er effektiv og et sted, hvor det er sjovt at være.
Din rolle som indkøbselev:
Som indkøbselev hos CeramicSpeed bliver du en vigtig del af vores team med ansvar fra dag ét. Vi sørger for en grundig oplæring i indkøb, produktion og logistik, og du vil arbejde tæt sammen med erfarne kolleger, der brænder for at lære fra sig.
Dine primære opgaver:
- Indkøb ved leverandører i hele verden (90 % via mail og 10 % pr. telefon)
- Oprettelse og opfølgning på ordrer
- Statistikarbejde og analysering heraf
- Ansvar for egen kontorforsyning (køb af kontorartikler)
- På sigt: Egne leverandører og ansvarsområder.
Vi tror på, at ansvar og udfordringer er nøglen til læring, og vi har tillid til dine evner. Du får en hverdag med spændende opgaver, stor kontaktflade og gradvist mere ansvar i takt med, at du udvikler dig.
Hvem er du?
Vi leder efter en nysgerrig, struktureret og initiativrig
profil, der brænder for at lære og tage ansvar.
Vi forestiller os, at du:
- Har en analytisk tilgang og er systematisk i dit arbejde.
- Er stærk i Office-pakken og har let ved at lære nye systemer.
- Kommunikerer flydende på både dansk og engelsk.
- Har lyst til at være en del af et ungt og dynamisk miljø.
Du skal have afsluttet HHX, EUX eller EUD. Har du en STX, HF eller HTX, skal du være klar på et 5-ugers grundforløb på handelsskolen, inden praktikken begynder.
Det får du hos os:
- En elevplads i en virksomhed med høje ambitioner og et stærkt globalt brand.
- Et ungt og uformelt miljø med dygtige og engagerede kolleger.
- En arbejdsplads med udviklingsmuligheder for dem, der kan og vil.
- Motion i arbejdstiden og en sundhedsordning.
- Mulighed for at blive en vigtig brik i en global succes.
Klar til at kickstarte din karriere?
Send din ansøgning og dit CV til job@ceramicspeed.com med emnefeltet "Indkøbselev" og angiv venligst hvor du har set jobbet henne. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi finder den rette. Tiltrædelse er efter sommerferien 2025.
Har du spørgsmål? Kontakt Head of Purchasing Thomas Toft Lynderup på ttl@ceramicspeed.com.
Om CeramicSpeed
CeramicSpeed blev grundlagt i 2004 og er nu en af verdens førende producenter af keramiske lejeprodukter til cykelindustrien og industriapplikationer. Vi har mere end 20 års erfaring med at udvikle lejer med ekstremt lav friktion og uovertruffen holdbarhed. Alle vores produkter er håndlavede i Danmark.
Vi er førende indenfor vores felt og har en forretningsmodel, som gør både produktsortiment, kvalitet og kundeservice unikt på markedet.
For yderligere information: ceramicspeed.com