Head of Engineering

Vil du lede udviklingen af CeramicSpeed’s fysiske produkter og digitale løsninger?

Vil du samle stærke fagligheder og omsætte ambitioner til resultater? Som Head of Engineering hos CeramicSpeed leder du to ambitiøse R&D teams, Mekanisk og Digital og sætter sammen med resten af ledelsen kursen for fremtidens udvikling.

Du samler to udviklingsområder og skaber fremdrift med klare prioriteter. Din drivkraft er ledelse – ikke teknisk specialisering. Du bringer fagligheder i spil og får mennesker, projekter og processer til at løfte hinanden.

Digital Teamet udvikler digital services, produkter og testmaskiner til både internt og ekstern brug. I gruppen er kompetencer indenfor hardware, software, kunstig intelligens og mekatronik.

Mekanik Teamet designer, udvikler og tester avancerede mekaniske produkter til brug på high end cykler, samt til vores industrielle kundesegment der spænder vidt fra industri til Aerospace. I teamet er også en dygtig kemiker der varetager udvikling af produkter til smøring og rengøring af cykler.

Dine ansvarsområder:

Ledelse af Engineering & Digital

  • Have overordnet personaleansvar for medarbejdere og ledere i de to R&D teams.
  • Sikre klare mål, prioriteringer og forventninger på tværs af organisationen.
  • Løfte organisationen, udvikle kompetencer og samle fagligheder.
  • Skabe et arbejdsmiljø med trivsel, engagement og stærke resultater.
  • Lede nærværende og synligt med fokus på udvikling og resultater.
  • Projekt- og porteføljestyring
  • Forankre professionel projektstyring med fokus på fremdrift og levering.
  • Sikre prioritering og ressourcestyring på tværs af projekter.
  • Skabe overblik over fremdrift, risici og kapacitet.
  • Styrke samarbejdet mellem udvikling, marketing, salg, produktion og kvalitet.
  • Drive effektive beslutningsprocesser og stærk eksekvering.

Struktur, processer og governance

  • Videreudvikle arbejdsprocesser og udviklingsmodeller.
  • Sikre klare roller, ansvar og beslutningsgange.
  • Drive løbende forbedringer af planlægning, dokumentation og opfølgning.
  • Etablere KPI'er og rapportering, der understøtter ledelsesbeslutninger.
  • Strategisk udvikling
  • Omsætte strategien til konkrete udviklingsinitiativer.
  • Bidrage til prioritering af udviklingsporteføljen.
  • Sikre sammenhæng mellem teknologiske muligheder, kundebehov og forretningens mål.
  • Sikre implementering af innovation, læring og løbende forbedringer på tværs, i samarbejde med vores innovationsteam.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Har solid erfaring med at lede teams af tekniske specialister med dyb faglig viden.
  • Er en stærk, empatisk leder med dokumenteret erfaring i medarbejder- og organisationsudvikling.
  • Er nysgerrig og brænder for at realisere idéer.
  • Trives med at skabe struktur, retning og fremdrift.
  • Har erfaring med projekt- eller porteføljeledelse.
  • Bygger bro mellem fagområder og styrker samarbejdet på tværs.
  • Kommunikerer tydeligt og skaber tillid blandt både medarbejdere og ledelse.
  • Er resultatorienteret uden at miste fokus på mennesker og kultur.
  • Relevant erfaring med produktudvikling og/eller digitale løsninger er en fordel.

Succeskriterier

Succes i rollen måles blandt andet på:

  • Udvikling & trivsel i dine teams
  • Fremdrift og leveringssikkerhed i projekter.
  • Tydelige prioriteringer og effektiv ressourceudnyttelse på tværs af organisationen.
  • Effektiv brug af agile udviklingsprocesser og metoder.
  • Stærkt tværorganisatorisk samarbejde mellem de to teams og med resten af virksomheden.

Vi tilbyder

Vi er en virksomhed med et unikt brand og høje ambitioner. Vi er lokal forankret, men en stor spiller på det globale marked. Du vil komme til at arbejde sammen med kompetente og engagerede kolleger i en uformel og flad organisation.

Vores lønpakke inkluderer bl.a. pension, motion i arbejdstiden og en god sundhedsordning. Derudover har vi en god kantineordning med fokus på sundhed, fitnesslokale og mange andre attraktive goder. Vi er en 100% nikotinfri arbejdsplads.

Ansøg nu

Du ansøger ved at sende os din ansøgning og CV pr. mail til:

job-head-of-engineering@ceramicspeed.com med emnefeltet »Head of Engineering« og indikerer, hvor du har set jobopslaget henne. Det er op til dig, om du vil sende din ansøgning og CV på dansk eller engelsk.

Ansøgningsfristen er 5 december 2026

Vi holder samtaler løbende, og stillingen vil blive besat, når vi har fundet den rette kandidat.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte MD Cycling Martin Banke på mail mb@ceramicspeed.com.

Om CeramicSpeed

CeramicSpeed blev grundlagt i 2004 og er nu en af verdens førende producenter af keramiske lejeprodukter til cykelindustrien og industrielle applikationer. Vi har mere end 20 års erfaring med at udvikle lejer med ekstremt lav friktion og uovertruffen holdbarhed.

Vi er førende indenfor vores felt og har en forretningsmodel, som gør både produktsortiment, kvalitet og kundeservice unikt på markedet. For yderligere information besøg: https://ceramicspeed.com/en-eu