Medarbejder til Varemodtagelsen og Kvalitetskontrol 

Vil du være med til at sikre kvaliteten allerede ved porten? 

Er du grundig, kvalitetsbevidst og trives med en hverdag, hvor orden, struktur og præcision er vigtigt? Så er du måske vores nye kollega i Varemodtagelsen hos CeramicSpeed. 

Som en del af teamet får du en vigtig rolle i at sikre, at de varer og komponenter, vi modtager, lever op til vores høje kvalitetskrav. Dine opgaver spænder fra varemodtagelse og registrering til indgangskontrol og målinger af komponenter. Du bliver en vigtig samarbejdspartner for både lager, produktion, indkøb og kvalitetsafdelingen og er med til at sikre, at materialer og komponenter er klar til næste skridt i værdikæden. 

Dine arbejdsopgaver 
Du vil blandt andet få ansvar for: 

  • Modtagelse og registrering af varer og komponenter, herunder også i ERP 
  • Visuel kontrol og kvalitetsvurdering af indgående emner 
  • Måletekniske kontrolopgaver og dokumentation af resultater 
  • Registrering af afvigelser på kvalitetsrelaterede problemstillinger 
  • Dialog med interne afdelinger som Quality, Production og Purchasing 
  • Bidrage til løbende forbedringer af processer i varemodtagelsen 
  • Medvirke til at sikre orden, struktur og høj kvalitet i dagligdagen 

Din profil 
Vi forestiller os, at du: 

  • Har erfaring fra en lignende rolle inden for lager, logistik, produktion eller kvalitet 
  • Har erfaring med korrekt anvendelse af måleudstyr, som f.eks. mikrometerskruer, skydelærer m.m. 
  • Har erfaring med eller interesse for kvalitetskontrol og måleteknik 
  • Er fortrolig med IT-systemer og gerne ERP-systemer 
  • Arbejder struktureret og har blik for detaljen 
  • Tager ansvar for dine opgaver og følger dem til dørs 
  • Trives med samarbejde på tværs af organisationen 

Det er en fordel, hvis du har erfaring med kvalitetsarbejde eller tekniske tegninger, men det er ikke et krav. 

Som person er du 

  • Kvalitetsbevidst og detaljeorienteret 
  • Ansvarsfuld og selvstændig 
  • Serviceminded og samarbejdsorienteret 
  • Nysgerrig og løsningsorienteret 
  • Struktureret i din tilgang til arbejdet 

Vi tilbyder 
Vi er en virksomhed med et unikt brand og høje ambitioner. Vi er lokalt forankret, men en stor spiller på det globale marked. Du vil komme til at arbejde sammen med kompetente og engagerede kolleger i en uformel og flad organisation.  

Vores lønpakke inkluderer bl.a. pension, motion i arbejdstiden og en god sundhedsordning. Derudover har vi en god kantineordning med fokus på sundhed, fitnesslokale og mange andre attraktive goder. Vi er en 100 % nikotinfri arbejdsplads. 

Ansøg nu 
Du ansøger ved at sende os din ansøgning og CV pr. mail til:
job-fmc@ceramicspeed.com med emnefeltet »Warehouse Assistant – Receiving«. Vi glæder os til at høre fra dig. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:  Thomas Toft Lynderup - ttl@ceramicspeed.com  

Om CeramicSpeed 
CeramicSpeed blev grundlagt i 2004 og er nu en af verdens førende producenter af keramiske lejeprodukter til cykelindustrien og industrielle applikationer. Vi har mere end 20 års erfaring med at udvikle lejer med ekstremt lav friktion og uovertruffen holdbarhed. 

Vi er førende indenfor vores felt og har en forretningsmodel, som gør både produktsortiment, kvalitet og kundeservice unikt på markedet. For yderligere information besøg: https://ceramicspeed.com/en-eu