Stærk personaleleder med teknisk forståelse
Brænder du for at skabe stærke kunderelationer, udvikle medarbejdere og sikre en kundeoplevelse i særklasse? Har du samtidig teknisk forståelse og evnen til at omsætte kundernes behov til løsninger? Så er du måske den Customer Service Manager, vi søger til vores Industry-forretning hos CeramicSpeed.
Hos CeramicSpeed udvikler og producerer vi højtydende keramiske lejer og tekniske løsninger til industrielle applikationer verden over. Vi oplever fortsat vækst og søger derfor en Customer Service Manager, som kan stå i spidsen for vores Customer Service-team og være med til at styrke vores service, processer og kundeoplevelse yderligere.
Din rolle
Som Customer Service Manager får du det overordnede ansvar for den daglige drift og udvikling af vores Customer Service-team inden for Industry. Teamet består af tre medarbejdere, som du får det faglige og personalemæssige ansvar for.
Du bliver en central sparringspartner for både kunder, medarbejdere og interne interessenter og får en vigtig rolle i at sikre et tæt samarbejde mellem salg, produktion, kvalitet og supply chain.
Du refererer direkte til vores Business Administration Manager, Industry og bliver en del af en ambitiøs organisation med fokus på vækst, kvalitet og stærke kunderelationer.
Du vil lede og udvikle teamet, samtidig med at du selv er tæt på forretningen og kunderne. Rollen kræver derfor både stærke ledelsesmæssige kompetencer og en naturlig interesse for tekniske produkter og løsninger.
Dine ansvarsområder
- Personaleansvar for Customer Service-teamet
- Sikre høj kundetilfredshed gennem professionel og effektiv kundeservice
- Sparre med kunder omkring tekniske spørgsmål og løsninger
- Udvikle og optimere processer, arbejdsgange og servicekoncepter
- Sikre effektiv håndtering af ordreprocesser og kundehenvendelser
- Skabe stærkt samarbejde på tværs af organisationen
- Drive forbedringsprojekter med fokus på kvalitet, effektivitet og kundeoplevelse
- Bidrage til udviklingen af Customer Service-funktionen i takt med virksomhedens vækst
- Udarbejde og følge op på KPI'er og relevante nøgletal
Din profil
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med personaleledelse og medarbejderudvikling
- Har erfaring fra en Customer Service-, Salgs- eller Supportfunktion i en teknisk orienteret virksomhed
- Besidder en god teknisk forståelse og kan sætte dig ind i komplekse produkter og kundebehov
- Er struktureret og trives med at skabe overblik og fremdrift
- Kommunikerer professionelt og ubesværet med både kunder og kolleger
- Har erfaring med ERP-systemer og generel digital forståelse
- Behersker dansk og engelsk i både skrift og tale
- Har erfaring med personaleledelse og trives med at udvikle og motivere et mindre team
- Formår at skabe struktur, engagement og retning i hverdagen
Som person er du
- En synlig og motiverende leder
- Relationsskabende og serviceminded
- Handlekraftig og løsningsorienteret
- Nysgerrig og interesseret i både mennesker og teknik
- God til at prioritere og bevare overblikket, også når tempoet er højt
Vi tilbyder
Vi tilbyder en spændende nøgleposition i en international virksomhed med et stærkt brand og ambitiøse vækstplaner. Du får mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af Customer Service-funktionen og blive en del af en organisation, hvor kvalitet, innovation og samarbejde er i centrum.
Vi er en virksomhed med et unikt brand og høje ambitioner. Vi er lokalt forankret, men en stor spiller på det globale marked. Du vil komme til at arbejde sammen med kompetente og engagerede kolleger i en uformel og flad organisation.
Vores lønpakke inkluderer blandt andet pension, motion i arbejdstiden og en attraktiv sundhedsordning. Derudover har vi en god kantineordning, fitnessfaciliteter og mange andre attraktive medarbejdergoder. Vi er en 100 % nikotinfri arbejdsplads.
Ansøg nu
Send din ansøgning og CV til:
job-fmc@ceramicspeed.com med emnefeltet »Customer Service Manager Industry«. Vi glæder os til at høre fra dig.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Per Møller - pem@ceramicspeed.com
Om CeramicSpeed
CeramicSpeed blev grundlagt i 2004 og er nu en af verdens førende producenter af keramiske lejeprodukter til cykelindustrien og industrielle applikationer. Vi har mere end 20 års erfaring med at udvikle lejer med ekstremt lav friktion og uovertruffen holdbarhed.
Vi er førende indenfor vores felt og har en forretningsmodel, som gør både produktsortiment, kvalitet og kundeservice unikt på markedet. For yderligere information besøg: https://ceramicspeed.com/en-eu

