Er du vores nye Warehouse Assistant?

Vil du være en del af et stærkt team i en virksomhed med entreprenørånd og et unikt globalt brand? CeramicSpeed søger lige nu en dedikeret Warehouse Assistant til vores lager- og shippingafdeling i Holstebro.

Hvem er vi?
CeramicSpeed er en produktions- og videns virksomhed, hvor vi prioriterer både faglig og personlig udvikling højt. Hos os vægtes samarbejde, fleksibilitet og en åben atmosfære højt – og vi tror på, at trivsel og engagement skaber de bedste resultater. Du mødes altid af et smil på læben, en hjælpende hånd og en lyst til at finde løsninger sammen. Vi værdsætter det sociale fællesskab og lægger vægt på, at vores arbejdsplads både er effektiv og et sted, hvor det er sjovt og rart at være.

Hvad bliver din rolle?
Som Warehouse Assistant bliver du en central del af virksomheden i et mindre team på fem medarbejdere, der hver dag sikrer en smidig drift af lageret og vores shippingafdeling. Vores nyopførte lager rummer hele vores supply chain, hvor vi altid starter dagen med et morgenmøde for at forventningsafstemme og skabe overblik, så alle er klar til dagens opgaver.

Du vil spille en vigtig rolle i at opretholde en effektiv og klar kommunikation med Customer Service, så ordrerne håndteres præcist og professionelt. Din hverdag vil være alsidig med opgaver, der spænder fra rutinearbejde til nye og spændende udfordringer.

Dine primære opgaver er:

  • Plukning og pakning af varer
  • Håndtering af shipping og eksport
  • Lagerstyring og optælling
  • Besvarelse af interne og eksterne mails
  • Diverse ad hoc-opgaver

Hvem er du?
Vi søger en engageret og struktureret person med sans for detaljer, som trives i et åbent og foranderligt miljø. Måske har du allerede erfaring fra lager og shipping, eller måske har du lyst til at lære alt om det hos os. Alle muligheder er åbne, da vi sørger for grundig oplæring – især i reglerne omkring told og fakturering, som er en vigtig del af jobbet. Hvis du
allerede har erfaring her, er det et plus, men ikke et krav.

Vi forestiller os, at du:

  • Har flair for IT og kendskab til Office-pakken (erfaring med Dynamics 365FO og Webshipper/ Worldshipper er en fordel, men ikke et krav).
  • Kan holde hovedet koldt i travle perioder.
  • Har en positiv indstilling og er klar til at give en ekstra hånd, når det
    kræves.
  • Er en holdspiller, for hvem det falder naturligt at træde i pedalerne sammen og finde rytmen på samme klinge.

Har du truckcertifikat B, er det et stort plus – men det er ikke et krav. Det
vigtigste er, at du har lyst til at tage certifikatet, hvis du ikke allerede
har det.

Vi tilbyder
Vi er en virksomhed med et unikt brand og høje ambitioner. Vi er lokal forankret, men en stor spiller på det globale marked. Du vil komme til at arbejde sammen med kompetente og engagerede kolleger i en uformel og flad organisation.

Vores lønpakke inkluderer bl.a. pension, motion i arbejdstiden og en god sundhedsordning. Derudover har vi en god kantineordning med fokus på sundhed, fitnesslokale og mange andre attraktive goder. Vi er en 100% nikotinfri arbejdsplads.

Ansøg nu
Du ansøger ved at sende os din ansøgning og CV pr. mail til job-warehouse-assistant@ceramicspeed.com med emnefeltet » Warehouse Assistant « og indikerer, hvor du har set jobopslaget henne.

Ansøgningsfrist er snarest muligt.
Vi holder samtaler løbende, og stillingen vil blive besat, når vi har fundet den rette kandidat.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Warehouse Manager Mathias Seidelin Nørgaard på mail msn@ceramicspeed.com

Om CeramicSpeed
CeramicSpeed blev grundlagt i 2004 og er nu en af verdens førende producenter af keramiske lejeprodukter til cykelindustrien og industriapplikationer. Vi har mere end 20 års erfaring med at udvikle lejer med ekstremt lav friktion og uovertruffen holdbarhed. Alle vores produkter er håndlavede i Danmark. 

Vi er førende indenfor vores felt og har en forretningsmodel, som gør både produktsortiment, kvalitet og kundeservice unikt på markedet.   

For yderligere information: www.ceramicspeed.com