ERP-Specialist med fokus på projekter
Har du flair for ERP/IT, og vil du have en central rolle i implementering og support af ERP-løsninger på tværs, så er dette job noget for dig.
CeramicSpeed er en sund virksomhed med entreprenørånd. Vi er i vækst og tæller nu over 100 ansatte fordelt på lokationer i Europa, USA og Asien. Vi har et unikt brand med høje ambitioner, og lige nu søger vi den helt rigtige til en nyoprettet stilling som ERP-Specialist til vores hovedkontor i Holstebro.
For at understøtte virksomhedens fremtidige udvikling søger vi en ERP-Specialist, som vil indgå i et kompetent ERP-team, der i øjeblikket består af to medarbejdere. Vi værdsætter vores interne samarbejde i afdelingen højt, og tonen på kontoret er både åben og afslappet.
Som ERP-Specialist vil du spille en central rolle i vores bestræbelser på at samle hele organisationen omkring én fælles ERP/IT-platform. Du vil bidrage til videreudvikling af vores ERP-system (D365FO) og samtidig sikre, at vores forretningsprocesser fungerer effektivt og stabilt. I samarbejde med resten teamet vil du samtidig varetage den daglige support i ERP-systemet på flere niveauer. Du kommer til at arbejde bredt på tværs af flere afdelinger i hele virksomheden.
Dine primære opgaver vil være
- Deltage i projekter, der involverer ERP-systemet
- Implementering og support af ERP-løsninger på tværs af virksomhedens afdelinger
- Integrationsprojekter til andre systemer
- Yde support i brugen af ERP-systemet
- Træning og uddannelse af brugere
- Drift og vedligehold af ERP-system og tilhørende applikationer/services
- Procesændringer, der involverer ERP-systemet
- Optimering af forretningsprocesser gennem korrekt brug af ERP-systemet
- Udarbejdelse af dokumentation og ERP-procesbeskrivelse
Din profil
Vi søger dig, som har arbejdserfaring med ERP, enten som key-/superuser eller ekstern/intern konsulent. Du er systematisk, hjælpsom og kan arbejde selvstændigt. Du er nysgerrig på sammenhænge og har lyst til at servicere og arbejde sammen med resten af virksomheden, så vi som team kan blive så succesfulde som muligt.
Vi ser gerne, at du kan genkende dig i flere af følgende punkter:
- Arbejdserfaring med D365FO/AX eller relaterede systemer vil være en fordel
- Gode kommunikationsevner på både engelsk og dansk
- Erfaring fra en produktions- eller distributionsvirksomhed
- Evt. uddannet: Produktions teknolog, Produktionsingeniør, Cand.it, Datamatiker
- Du arbejder struktureret, bevarer overblikket og følger opgaverne helt i mål.
Vi tilbyder
En ny og spændende rolle med højt udviklingspotentiale i en virksomhed i vækst, hvor kvalitet og udvikling er i fokus. Du får reference til virksomhedens Head of ERP, som vil være sparringspartner og daglig leder med det overordnede systemansvar. Du vil komme til at arbejde sammen med kompetente og engagerede kolleger i en uformel og flad organisation.
Vi er en virksomhed med et unikt brand og høje ambitioner. Vi er lokal forankret, men en stor spiller på det globale marked.
Vi er en 100% nikotinfri arbejdsplads. Vores lønpakke inkluderer bl.a. pension, motion i arbejdstiden og en god sundhedsordning. Derudover har vi kantineordning, fitness lokale og mange andre attraktive goder.
Ansøg nu
Du ansøger ved at sende os din ansøgning og CV pr. mail til job@ceramicspeed.com med emnefeltet »ERP- Specialist« senest den 15. november.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of ERP Frederik Eilschou Holm på mail feh@ceramicspeed.com.
Om CeramicSpeed
CeramicSpeed blev grundlagt i 2004 og er nu en af verdens førende producenter af keramiske lejeprodukter til cykelindustrien og industriapplikationer. Vi har mere end 20 års erfaring med at udvikle lejer med ekstremt lav friktion og uovertruffen holdbarhed. Alle vores produkter er håndlavede i Danmark.
Vi er førende indenfor vores felt og har en forretningsmodel, som gør både produktsortiment, kvalitet og kundeservice unikt på markedet.
For yderligere information: www.ceramicspeed.com