Quality Specialist

Kvalitetsspecialist til reklamationer, CAPA og procesforbedring 

Vil du være med til at styrke kvalitetsarbejdet i en international produktionsvirksomhed, hvor kvalitet er en integreret del af vores kultur og succes? 

Hos CeramicSpeed oplever vi fortsat vækst og høje krav til kvalitet fra både kunder og samarbejdspartnere. Derfor søger vi en engageret og struktureret Quality Specialist, der kan være med til at sikre og videreudvikle vores arbejde med reklamationer, afvigelser, CAPA og løbende forbedringer. 

Du bliver en del af vores kvalitetsafdeling, som består af vores Head of Quality og to erfarne kvalitetsmedarbejdere. I rollen refererer du direkte til Head of Quality og får en central rolle i afdelingens fortsatte arbejde med reklamationer, afvigelser, CAPA og løbende forbedringer. 

Din rolle 
Som Quality Specialist bliver du den drivende kraft i håndteringen af reklamationer, afvigelser og korrigerende handlinger. Du vil arbejde tæt sammen med produktion, indkøb, kundeservice og øvrige nøglefunktioner for at sikre effektive løsninger og varige forbedringer. 

I de første måneder vil et særligt fokus være at skabe struktur og fremdrift i virksomhedens håndtering af reklamationer og afvigelser, sikre høj kvalitet i CAPA-processerne samt understøtte organisationens arbejde med systematiske forbedringer. 

Dine ansvarsområder 

  • Behandle kunde-, leverandør- og interne reklamationer. 
  • Sikre fremdrift, koordinering og opfølgning på afvigelser og reklamationer. 
  • Facilitere årsagsanalyser ved hjælp af kvalitetsværktøjer som 5 Why, Ishikawa og 8D. 
  • Oprette, koordinere og følge op på korrigerende og forebyggende handlinger (CAPA). 
  • Analysere kvalitetsdata og identificere forbedringsmuligheder. 
  • Bidrage til optimering og videreudvikling af processer på tværs af organisationen. 
  • Deltage i interne audits og opfølgning på auditresultater. 
  • Understøtte vedligeholdelse og videreudvikling af virksomhedens kvalitetsledelsessystem. 

Du skaber samarbejde på tværs 

En vigtig del af rollen er at sikre, at kvalitetsarbejdet forankres i hele organisationen. 

Derfor forventer vi, at du: 

  • Involverer relevante afdelinger i håndtering af reklamationer og afvigelser. 
  • Faciliterer tværfunktionelle møder og sikrer fælles problemløsning. 
  • Skaber ejerskab omkring korrigerende handlinger og forbedringsinitiativer. 
  • Sikrer en ensartet tilgang til håndtering af Non-Conformances (NC). 
  • Vejleder og træner kolleger i processer for reklamationer, afvigelser og CAPA. 
  • Bidrager til en kultur præget af kvalitet, læring og løbende forbedringer. 

Hvad vi forventer af dig 

Vi forestiller os, at du: 

  • Har erfaring med reklamationsbehandling og afvigelseshåndtering. 
  • Har praktisk erfaring med CAPA-processer og systematiske årsagsanalyser. 
  • Har kendskab til relevante kvalitetsværktøjer og problemløsningsmetoder. 
  • Har erfaring fra en produktionsvirksomhed. 
  • Har kendskab til eller erfaring med ISO 9001. 
  • Arbejder struktureret og analytisk. 
  • Er vedholdende og god til at skabe fremdrift. 
  • Er en dygtig kommunikator med stærke samarbejdsevner. 
  • Trives med både operationelle opgaver og løbende forbedringsprojekter. 

Vi tilbyder 

  • En central rolle med stor indflydelse på virksomhedens kvalitetsudvikling. 
  • Mulighed for at præge og videreudvikle kvalitetsprocesser og arbejdsgange. 
  • Gode muligheder for faglig udvikling inden for kvalitet, procesforbedring og kvalitetsledelse. 
  • Et uformelt arbejdsmiljø med fokus på samarbejde, ansvarlighed og kvalitet. 

Vi er en virksomhed med et unikt brand og høje ambitioner. Vi er lokalt forankret, men en stor spiller på det globale marked. Du vil komme til at arbejde sammen med kompetente og engagerede kolleger i en uformel og flad organisation. 

Vores lønpakke inkluderer blandt andet pension, motion i arbejdstiden og en attraktiv sundhedsordning. Derudover tilbyder vi en god kantineordning, fitnessfaciliteter og en række andre medarbejdergoder. Vi er en 100 % nikotinfri arbejdsplads. 

Ansøg nu 
Send din ansøgning og CV til:
job-fmc@ceramicspeed.com med emnefeltet »Quality Specialist«. Vi glæder os til at høre fra dig. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:  Dorthe Lang Madsen - dlb@ceramicspeed.com 

Om CeramicSpeed 
CeramicSpeed blev grundlagt i 2004 og er nu en af verdens førende producenter af keramiske lejeprodukter til cykelindustrien og industrielle applikationer. Vi har mere end 20 års erfaring med at udvikle lejer med ekstremt lav friktion og uovertruffen holdbarhed. 

Vi er førende indenfor vores felt og har en forretningsmodel, som gør både produktsortiment, kvalitet og kundeservice unikt på markedet. For yderligere information besøg: https://ceramicspeed.com/en-eu