Vil du udvikle innovative løsninger og omsætte idéer, analyser og tests til produkter, der gør en mærkbar forskel?
CeramicSpeed er en virksomhed i vækst med et stærkt brand, høje ambitioner og en hverdag, hvor kvalitet, udvikling og samarbejde går hånd i hånd.
Til vores hovedkontor i Holstebro søger vi en engageret R&D-udvikler, der vil være med til at udvikle, optimere og konstruere produkter fra idé og kravspecifikation til tegning, test, kvalitetssikring og lancering. Stillingen refererer til Head of R&D, og dine primære interne samarbejdspartnere er kolleger i R&D, salg, indkøb og produktion.
Dit ansvar og dine vigtigste opgaver
- Optimere og videreudvikle CeramicSpeeds produkter, så deres egenskaber, funktion og holdbarhed forbedres
- Udvikle og tegne nye produkter på baggrund af kravspecifikationer fra salg
- Udarbejde produkttegninger, kundetegninger og hjælpeværktøjer til produktionen
- Have ansvar for mekanisk design, konstruktion, funktion og holdbarhed af egenudviklede produkter
- Montere og teste nye produkter på cykler
- Kvalitetskontroller FOT-emner modtaget fra producenter samt analysere og godkende dem
- Udvikle og implementere særlige kontrolmetoder, når det er nødvendigt, og definere tolerancer og kontrolmål på tegninger
- Bidrage til at finde egnede produktionsmetoder internt
- Finde tekniske løsninger på relevante reklamationer i samarbejde med de involverede funktioner
Er det dig, vi leder efter?
Du har en stærk mekanisk-teknisk forståelse og kan tænke konstruktioner og løsninger i 3D. Du arbejder praktisk og struktureret, er robust og løsningsorienteret og følger opgaverne helt til dørs. Du trives med at kombinere konstruktion, tegning, test og kvalitetssikring og motiveres af at se et produkt blive lanceret og fungere som tiltænkt.
Vi forestiller os, at du:
- Har en maskinteknisk uddannelse, hvor design og konstruktion i 3D indgår
- Har grundlæggende erfaring med Solid Works og kan udarbejde præcise 3D-modeller og tekniske tegninger
- Har stor mekanisk-teknisk forståelse og kan omsætte krav til robuste, producerbare løsninger
- Har praktisk erfaring med at skrue på og arbejde med cykler på et højt niveau
- Kan kommunikere mundtligt og skriftligt på engelsk på et godt, anvendeligt niveau
- Er struktureret, vedholdende og samarbejdsorienteret og tager ansvar for fremdrift og kvalitet
Vi tilbyder
Vi tilbyder en spændende udviklingsstilling med mulighed for at arbejde tæt på teknologi, produkter og produktion. Du får ansvar for egne opgaver og mulighed for at følge idéer hele vejen fra kravspecifikation og konstruktion til test, kvalitetssikring og lancering. Dit vigtigste succeskriterium er, at de løsninger og produkter, du udvikler, bliver lanceret og fungerer i praksis. Du bliver en del af en uformel og flad organisation, hvor initiativ, faglig nysgerrighed og samarbejde bliver værdsat. Din faste arbejdsplads er på vores hovedkontor i Holstebro, med mulighed for op til én hjemmearbejdsdag om ugen.
Hos CeramicSpeed bliver du en del af en virksomhed med et unikt brand, stærke værdier og høje ambitioner. Vi er lokalt forankret i Holstebro, men arbejder med kunder og samarbejdspartnere på det globale marked.
Vi er en 100% nikotinfri arbejdsplads. Vores lønpakke inkluderer blandt andet pension, motion i arbejdstiden og en god sundhedsordning. Derudover tilbyder vi kantineordning, fitnesslokale og flere andre attraktive goder.
Har du lyst til at blive en del af CeramicSpeed?
Send din ansøgning og dit CV til:
job-fmc@ceramicspeed.com med emnefeltet »R&D-udvikler«. Vi glæder os til at høre fra dig.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Martin S. Banke - mb@ceramicspeed.com
Om CeramicSpeed
CeramicSpeed blev grundlagt i 2004 og er nu en af verdens førende producenter af keramiske lejeprodukter til cykelindustrien og industrielle applikationer. Vi har mere end 20 års erfaring med at udvikle lejer med ekstremt lav friktion og uovertruffen holdbarhed. Alle vores produkter er håndlavede i Danmark.
Vi er førende indenfor vores felt og har en forretningsmodel, som gør både produktsortiment, kvalitet og kundeservice unikt på markedet.
For yderligere information besøg: https://ceramicspeed.com/en-eu

