Rengøringsassistent

Er du vores nye rengøringsassistent på hovedkontoret i Holstebro?

Brænder du for at skabe rene, indbydende og velfungerende omgivelser? Trives du i et job, hvor kvalitet, effektivitet og god service går hånd i hånd, og hvor dit arbejde gør en mærkbar forskel for både kolleger og gæster?

Så vil vi gerne høre fra dig.

Vi søger en positiv, engageret og detaljeorienteret rengøringsassistent, som vil være med til at sikre, at vores medarbejdere hver dag møder ind til rene, hyggelige og velordnede omgivelser. Du sætter en ære i at levere høj kvalitet og et højt serviceniveau, og du har blik for de små detaljer, der gør en forskel i hverdagen.


Du bliver en del af vores Service og Facility team på 5 medarbejdere, heraf 3 i rengøringsteamet. Her er samarbejde, hjælpsomhed og god stemning centrale værdier. Vi arbejder selvstændigt, men hjælper hinanden og løfter i flok, når der er behov for det. I det daglige får du et tæt samarbejde med både dine kolleger i rengøringen og vores køkken- og kantineteam.


Stillingen rummer en række faste opgaver, men hverdagen kan også byde på nye og uforudsete opgaver. Derfor er det vigtigt, at du er fleksibel, omstillingsparat og klar til at tage fat, når behovene ændrer sig. Du trives med variation i arbejdsdagen og har en naturlig lyst til at hjælpe, hvor der er brug for en ekstra hånd.


Hos os er god service en vigtig del af jobbet. Du bidrager aktivt til en positiv atmosfære og møder både kolleger og gæster med et smil, hjælpsomhed og en løsningsorienteret tilgang.


Dine vigtigste opgaver:
· Daglig rengøring

· Klargøring og oprydning efter arrangementer

· Håndtering af vasketøj

· Opfyldning af frugt, kaffe, sæbe, papir mv.

· Ad hoc-opgaver i forbindelse med rengøring

Du bliver en del af et stærkt team, som refererer til vores Service Team Lead. Arbejdsstedet er Holstebro.


Vi forventer, at du:
· Er en teamplayer

· Har erfaring med rengøring og leverer høj, stabil kvalitet

· Er serviceminded, imødekommende og smilende

· Er fleksibel og omstillingsparat, når dagens opgaver ændrer sig

· Trives med både faste rutiner og uforudsete opgaver

· Har skarpt blik for detaljer, der gør en forskel

· Arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver

· Er en god kollega, der giver en hånd med, når der er behov


Du tilbydes:

· Stillingen er fuld tid 37 t/uge. Vi har fleksibel arbejdstid i tidsrummet 06.00-18.00 og fredag 06.00-14.00 og du vil have medindflydelse på planlægningen.

· En arbejdsplads med fokus på trivsel, samarbejde og et godt arbejdsmiljø

· Søde og dedikerede kollegaer, der værdsætter dit arbejde

CeramicSpeed er en lokalt forankret virksomhed med et stærkt internationalt brand og høje ambitioner på det globale marked. Du bliver en del af en uformel og flad organisation med kompetente og engagerede kolleger.

Vores lønpakke inkluderer bl.a. pension, motion i arbejdstiden og en god sundhedsordning. Derudover tilbyder vi en god kantineordning med fokus på sundhed, eget fitnesslokale og en række andre attraktive personalegoder. Vi er en 100 % nikotinfri arbejdsplads.


Ansøg stillingen nu 
Send din ansøgning og CV pr. mail til: job-cleaning@ceramicspeed.com med emnefeltet >>Cleaning Assistant CeramicSpeed<<

Tiltrædelse efter aftale. Vi holder samtaler løbende, og stillingen vil blive besat, når vi har fundet den rette. Ved spørgsmål til stillingen, kontakt RKA René Kaastrup RKA@ceramicspeed.com


Om CeramicSpeed

CeramicSpeed blev grundlagt i 2004 og er nu en af verdens førende producenter af keramiske lejeprodukter til cykelindustrien og industrielle applikationer. Vi har mere end 20 års erfaring med at udvikle lejer med ekstremt lav friktion og uovertruffen holdbarhed.

Vi er førende indenfor vores felt og har en forretningsmodel, som gør både produktsortiment, kvalitet og kundeservice unikt på markedet. For yderligere information besøg: https://ceramicspeed.com/en-eu